Så simpelt er energiarbejde og healing

Jeg har lavet så vanvittigt meget energiarbejde den sidste måneds tid – og jeg har lyst til at dele noget af det med dig for at give dig et indblik i, hvor simpelt det er at arbejde med energi, og hvor meget vi kan transformere på utrolig kort tid ved hjælp af healing.

Her er noget af det, som jeg har været inde og heale i min egen energi den sidste måned...

⟡ Blokeret halschakra, som afholdt mig fra udtrykke mine følelser og behov.

⟡ Forventningen om, at andre skal give mig noget, når jeg giver dem noget. (Det gjorde selvfølgelig, at jeg altid blev skuffet og utrolig såret, når jeg ikke fik det samme igen)

⟡ Følelsen af at tage overansvar i en af mine relationer, hvor jeg følte, at det hele lå på mine skuldre.

⟡ Et såret indre barn, som følte sig overvældet over at skulle flytte, fordi hun var bange for at blive efterladt og ende med at være alene.

⟡ Fattigdomskoder fra mine familielinjer, som afholdt mig fra at tiltrække next level overflod og succes – både privat og i min hjertebusiness.

⟡ Begrænsende overbevisninger og kodninger om, hvordan man skal være som kvinde (også fra mine familielinjer)

⟡ Ubalancer i mellem min indre Divine Feminine og Divine Masculine, som gjorde mig sindssygt frustreret hver evig eneste dag.

⟡ Blokeringer på min egen skaberkraft, samt mine evner til at co-create med universet.

⟡ Følelsen af at være stor, uanset hvad vægten sagde (hvilket jeg nu kan se også var grunden til min spiseforstyrrelse i gymnasiet)

⟡ Blokeringer fra et tidligere liv som tæppesælger på et marked i Arabien, hvor jeg skulle fortælle løgne for at få folk til at handle hos mig. Det resulterede i en overbevisning om, at det var utrygt for mig at fortælle sandheden.

⟡ Mistillid til den maskuline energi, da jeg som barn havde en oplevelse, hvor en maskulin karakter gik over mine grænser og manipulerede mig til at gøre noget, som jeg egentlig ikke havde lyst til.

⟡ Skygger på at tale min sandhed i forhold til spiritualitet fra et tidligere liv.

⟡ Overbevisningen om, at hvis jeg slipper kontrollen, så får jeg ikke det, som jeg gerne vil have. (Den blev erstattet med overbevisningen om, at når jeg slipper kontrollen, så får jeg lige præcis det, som jeg har brug for, og som er for det højeste og bedste)

⟡ Og meget, meget mere...

Det at få fjernet alle de programmeringer, kodninger og blokeringer i min energi har gjort, at jeg bogstaveligtalt føler mig som et helt nyt menneske.

Jeg er ikke længere den samme Amanda, som jeg var for en måned siden.

Jeg føler mig langt gladere og mere åben i min energi, og jeg har et større mod til at gå efter det, som min sjæl længes efter.

Jeg mærker så meget mere kærlighed til mig selv, og jeg oplever en større tillid til mine følelser, min intuition og universet – helt enkelt, fordi jeg nu har fået forløst alt det, der afholdt mig fra at mærke den tillid og kærlighed, der allerede var inde i mig.

De healingsøvelser og teknikker, som jeg har brugt til at heale mig selv, er nogle metoder, som alle og enhver kan bruge (også selvom du aldrig har prøvet healing eller energiarbejde før) og mange af dem ligger allerede i mit PowerHouse.

Men det kræver selvfølgelig, at du er bevidst om dine blokeringer og ved, hvilke historier og falske overbevisninger, der ligger i din energi.

Gør du ikke det, så vil jeg med glæde støtte dig i en 1:1 Hjertepower Session eller et dybdegående 1:1 forløb, hvor jeg går direkte ind og sletter alle de gamle overbevisninger, programmeringer, følelser og traumer, der sidder og blokerer i dit indre og afholder dig fra at kunne mærke dig selv.

Jeg oplever ofte, at det er alt det, som du ikke er bevidst om, der påvirker din energi allermest – og netop derfor forløser jeg ikke kun alt det, som du er bevidst om, og som du fortæller mig om under sessionen. Jeg går også i dybden med alle de blokeringer og overbevisninger, der ligger og larmer i din underbevidsthed, og som højst sandsynligt har ligget der i flere år.

Her ser jeg hele dig, og jeg ser dig på en måde, som ingen andre har set dig før.


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar