Angst og depression opstår ikke bare ud af det blå

Hvis du kæmper med angst, depression, selvmordstanker og indre dæmoner, så har du helt sikkert prøvet alverdens forskellige metoder og midler for at få det bedre.

Og problemet er ikke, at de metoder og midler, som du har brugt indtil nu, ikke har virket.

Problemet er bare, at du ikke har fået læreringen med – og når vi ikke får læreringen med, så går vi helt ubevidst direkte tilbage i de samme gamle mønstre, og så genskaber vi blokeringen, selvom den ellers lige var blevet forløst.

Der findes alverdens metoder, som kan heale og forløse dine blokeringer, og som kan give dig en midlertidig følelse af ro og balance.

Men hvis du ønsker at blive fri én gang for alle og skabe en vedvarende forandring, så handler det om, at du finder ind til roden af din smerte. Det handler om, at du får forståelsen for, hvorfor det skete, og hvad du skulle lære af det.

Angst og depression opstår ikke bare ud af det blå.

Det er ikke bare en forbandelse, der rammer de uheldige eller svage.

Der er altid en dybereliggende årsag til det.

Og så kan vi prøve nok så mange behandlingsformer og healinger eller bruge tusindvis af kroner på de dyreste af de dyreste behandlinger, som alle andre anbefaler – men uanset hvor effektivt det er for alle andre, så vil det aldrig være lige så effektivt for dig, hvis ikke du får læreringen med.

Hele grunden til, at du oplever den smerte, som du gør, er fordi du på sjælsplan har nogle læreringer og processer, som du skal igennem, imens du er her på jorden.

Og derfor får du ikke lov til at slippe den smerte, før du har fået integreret den lærering, som din sjæl har besluttet, at du skal have i det her liv (og bemærk, at jeg bruger ordet integreret, for det handler ikke bare om at forstå det med dit hoved. Din energi skal også forstå læreringen, så det bliver en del af din væren).

Den eneste grund til, at du ikke er der, hvor du gerne vil være, er fordi du endnu ikke er blevet den udgave af dig selv, som kan håndtere at få alt det, som du beder om.

Universet vil aldrig give dig noget, som du ikke kan håndtere – så hvis din energi ikke er stærk nok til at tage imod det, som du beder om, så får du det simpelthen ikke.

Uanset hvor meget du knokler, og hvor mange manifestationsværktøjer du bruger, så vil det aldrig lykkes, før din energi er stærk nok til at holde det, som du beder om.

Og det eneste, der virkelig gør din energi stærkere, er dine læreringer.

Lige så snart du forstår læreringen (på celleplan) og får healet alt det gamle, der stadig sidder i din energi fra dengang, hvor du ikke havde forstået læreringen, så vil du opleve, at smerten slipper, og at du bliver fri én gang for alle.

Det er det, som jeg har set i mit eget liv, og som jeg ser hver evig eneste dag hos de sensitive hjertekvinder, som jeg arbejder med.

Det er powerfuldt, og det virker – ikke fordi det er “bedre” end så meget andet, men fordi det er i overensstemmelse med hele grunden til, at du er her på jorden.

For når alt kommer til alt, så er livet faktisk virkelig simpelt.

Vi har bare en tendens til at gøre det mere kompliceret, end det egentlig er, fordi vores ego har modstand på alt det, der er simpelt.

Men du har altid et valg.

Du har altid valget i mellem at lytte til stemmen fra din sjæl eller stemmen fra dit ego.

Og jeg ved ikke med dig, men jeg vælger stemmen fra min sjæl.

Hvad vælger du?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar