Når du har prøvet alt i hele verden, men intet virker...

Den her er til dig, der føler, at du har prøvet alt i hele verden, men ikke har fået de resultater, som du dybest set ønsker...

Dig, der bliver ved med at kæmpe, selvom du mest af alt har lyst til at kaste håndkædet i ringen...

Dig, der er gået fra den ene psykolog til den anden psykolog uden at få en følelse af, at det egentlig har gjort nogen forskel...

Dig, der er pisse træt af at gå den hårde vej og bare gerne vil have svar på, hvad fanden du skal gøre...

Hvis det er dig, smukke sjæl – så skal du vide, at du ikke er alene, og at jeg ved præcis, hvordan du har det.

Jeg har selv kæmpet med angst, depression, selvmordstanker, lavt selvværd og et enormt selvhad.

Jeg har været så langt væk fra mig selv, at jeg troede, at jeg kun var her i verden for at gøre alle andre glade og please dem.

Jeg satte altid alle andre før mig selv og prioriterede deres behov over mine egne – for når alt kom til alt, så kunne jeg ikke skelne i mellem, hvad der var mine følelser, og hvad der var deres.

I flere år kunne jeg ikke mærke mig selv, fordi jeg konstant var ude og mærke i alle andre og ikke anede, hvad jeg skulle gøre, for at blive hjemme i mig selv.

Jeg tænkte, at den her verden var alt for hård for en sensitiv sjæl som mig, og at jeg var alt for svag og følsom.

Jeg var overbevist om, at jeg var forkert, og at det bare var mig, der var noget galt med, siden jeg ikke kunne finde ud af at kontrollere mine følelser og tanker.

Og selvom jeg længtes efter et liv med kærlighed, lethed og glæde, så troede jeg ikke på, at det var muligt – for jeg var overbevist om, at min angst, depression og smerte var resultatet af ikke at være god nok, og at det derfor ikke var noget, som jeg kunne lave om på.

Alt ændrede sig, da jeg fandt ind til den egentlige årsag bag min smerte.

Nemlig at jeg bare aldrig havde lært at mestre min egen energi og sensitivitet.

Det var ikke, fordi jeg ikke var god nok, eller fordi jeg var forkert. Det var "bare", fordi jeg ikke havde lært at mestre mine evner som sensitiv hjertekvinde.

Hele mit liv havde jeg troet, at alle andre havde nogle evner, som jeg ikke havde – men pludselig indså jeg, at det var mig, der havde nogle evner, som andre ikke havde, og at jeg bare aldrig havde lært at bruge dem rigtigt.

Den indsigt endte med at blive starten på rejsen hjem til mig.

Jeg begyndte at arbejde med min energi, og jeg søgte hjælp hos en alternativ behandler, som kunne se alt det, jeg ikke selv kunne se.

Jeg var villig til at gå dybt med mig selv, og jeg fik åbnet op for alt det, som jeg havde lagt låg på i flere år.

Og jeg vil ikke lyve for dig – det var pisse fucking hårdt, og det var på ingen måde nemt at være med mig selv på den måde.

Men når jeg ser, hvor jeg er den dag i dag, og hvor stærkt jeg står i min egen power på grund af alt det, jeg har været igennem, så ville jeg til hver en tid gøre det hele om igen. Jeg ville til hver en tid gennemgå den samme smerte igen, bare for at nå hertil, hvor jeg er den dag i dag.

Alt det vidste jeg selvfølgelig ikke dengang. Der tænkte jeg bare, om det overhovedet var kampen værd, og om det ikke ville være nemmere bare at kaste håndklædet i ringen og acceptere endnu et nederlag.

Og selvom det var den hårdeste og meste smertefulde periode i mit liv, så var det en lille pris at betale for alt den kærlighed, glæde og power, som jeg mærker den dag i dag.

Så skønne du, der sidder på den anden side af skærmen...

Vid, at der er kærlighed på den anden side af frygten.

Vid, at der er lys på den anden side af mørket.

Jeg ved om nogen, hvor hårdt det er at blive ved med at kæmpe – men du skal vide, at uanset hvor mange gange du er blevet slået til jorden, så er det muligt at komme op igen. Det er muligt at få det bedre og blive fri for smerten én gang for alle.

Sandheden er, at den eneste grund til, at du stadig kæmper, er fordi du endnu ikke har fået forståelsen for, hvad du skal lære af smerten, og hvad meningen med det hele er.

For det sværeste er ikke at skulle ignorere dine følelser og overbevise dig selv og alle andre om, at du er stærk og har det fint, selvom du kunne bryde sammen når som helst. (Det har du sgu gjort i flere år, så det er ikke det, der er det sværeste)

Nej, det sværeste er, at du stadig ikke ved, hvorfor du er i så meget smerte.

Det sværeste er, at du ikke har de svar, som din sjæl længes efter, og at du gang på gang bliver bekræftet i, at du ikke kan reddes eller fikses – at du er fuldstændig fortabt, og at der ikke er noget at gøre.

Det sværeste er smerten ved at skulle rejse dig op igen efter et nederlag, kun for at blive slået ned igen, når du indser, at du stadig ikke har svaret på, hvad fanden du skal gøre for at komme på den anden side.

Problemet er bare, at du ikke ved det, du ikke ved.

Og sådan er det for os alle sammen.

Vi har alle blindspots, som gør, at vi ikke kan se meningen med vores egne læreringer – og det har vi af den simple årsag, at hvis vi altid havde svarene, så ville der ikke være nogen udvikling eller transformation, og så ville der ikke være nogen mening med at være her på jorden, for der ville ikke være nogle læreringer.

Så jo hurtigere du kan få klarhed på din smerte og forstå læreringen bag dine udfordringer, jo hurtigere kan du komme hjem til dig selv igen.

Og det er i virkeligheden det eneste, der virkelig vil gøre dig fri for smerten.

Alt andet er bare symptombehandling, som gør det hele lidt nemmere på den korte bane, men som gør det hele så meget hårdere og sværere i det lange løb.

Hvis du er klar til at arbejde med årsagen bag dine problemer og virkelig nå til bunds med dine blokeringer, så du kan blive fri én gang for alle, så ville jeg elske at støtte dig på rejsen. Du kan mærke ind i de forskellige muligheder her

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar