Når du bliver trigget, er det et tegn på, at der er noget, der er klar til at slippe

Jo mere du bliver trigget af dine følelser og traumer, jo nemmere er det for dig at få dem forløst.

Mange tror, at det er den anden vej rundt – men det er det ikke, hvis du kigger på energien.

For når du bliver trigget, så er det i virkeligheden bare et tegn på, at der er noget, der er klar til at slippe. Det er et tegn på, at der er en gammel overbevisning, blokering, rolle eller følelse, som ikke længere resonerer med det, der er din allerdybeste sandhed, og som derfor er klar til at forlade dit system.

Og det vil altid føles tungt, fordi dit ego gør modstand (og netop derfor har vi en tendens til at reagere negativt, når vi bliver trigget af noget i det ydre).

Men sandheden er, at den eneste grund til, at du bliver trigget, er fordi din krop gerne vil frigøre dig fra smerten én gang for alle – og det kan den kun gøre ved at gøre dig opmærksom på alt det, der ikke er din allerdybeste sandhed, så du kan begynde at vælge det, der rent faktisk er din sandhed.

Selvom det ikke føles sådan, så er det virkelig en gave, når din angst, depression og frygt bliver trigget. Det betyder nemlig, at dine blokeringer og traumer er blevet bragt op til overfladen – og når de er bragt op til overfladen, kan de blive healet og forløst én gang for alle.

Det sker alt sammen for dig, og det sker, fordi din krop elsker dig og bare gerne vil dig det bedste.

Hvis din krop ikke ønskede det bedste for dig, så ville den slet ikke reagere, når noget i det ydre triggede nogle af dine blokeringer. Den ville bare være ligeglad og sige: “Det må du sgu selv klare. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal give dig alle svarene!”

Men det gør den ikke, for din krop vil gerne samarbejde med dig – og netop derfor stopper den aldrig med at sende dig signaler om alt det, der foregår i dit indre.

Så måske er det tid til, at du også begynder at samarbejde med den? Måske er det tid til, at du begynder at lytte mere til de signaler, som den sender dig hver evig eneste dag i håbet om, at du en dag vil stoppe op, lytte og gøre noget ved det.

Det er et indre arbejde, som du sagtens selv kan gøre – men hvis du er træt af at famle i mørket og bare gerne vil speede processen op, så vil jeg virkelig anbefale dig at investere i din egen glæde ved at søge hjælp hos nogen, der kan støtte dig i hele den proces.

Det ville jeg selv ønske, at jeg havde gjort noget før – for tro mig, det ville have sparet mig for flere års kamp og smerte!

Selvfølgelig er der altid en lærering i det, som vi gennemgår, men vi behøver ikke at gøre det sværere, end det egentlig er. Vi behøver ikke at gå vejen selv, og vi behøver ikke at vælge den hårde vej over den lette vej.

Hvis du ønsker min støtte og hjælp, så ville jeg elske at arbejde med dig i en 1:1 Hjertepower Session eller i et dybdegående 1:1 forløb, hvis du virkelig er klar til at transformere dig selv.

Her bruger jeg mine clairvoyante evner til at stille ind på din energi, så jeg kan se, hvilke blokeringer du har, og hvor de sidder henne. Derefter åbner jeg op for en healingskanal og guider dig igennem forskellige clearinger, så dine blokeringer og gamle traumer bliver forløst på celleplan (som er der, vi skal ind og arbejde, hvis vi ønsker at skabe en vedvarende forandring).

Det er det arbejde, som jeg selv har brugt til at forløse min egen angst, depression, lave selvværd og selvmordstanker – og det er det arbejde, som jeg hver evig eneste dag guider sensitive hjertekvinder igennem.

Det er healing på dybt plan, og det er efter min mening den hurtigste, letteste og billigste måde at få fjernet dine blokeringer på.

Jeg har gået mange veje for at blive fri for min smerte – men den alternative vej med healing og energiarbejde har været den eneste, der rent faktisk har virket (og det er præcis det samme, som jeg oplever med alle de skønne kvinder, som jeg arbejder med).

Så hold dig ikke tilbage med at række ud efter hjælp, hvis du mærker kaldet, og hvis du er klar til at investere i dig selv.

Jeg ville elske at støtte dig på rejsen hjem til dig selv og forløse alle de blokeringer og gamle traumer, der afholder dig fra at kunne mærke dig selv og dit lys.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar